Har vi haft problemer?

Ja, men ikke særligt svære. Som det fremgår, er det indlysende, at vi står overfor et mindre generationsproblem.
De ”gamle, glade startere” er jo også blevet 19 år ældre.
Foreningen savner nyt blod – og det ér begyndt at strømme lidt – for vi er skal jo ikke være en ældreforening.

Ved at fortælle eventuelle nye medlemmer om de ting, der har været lidt svære at kringle – og som i nogle tilfælde var overraskende for os – giver vi efterfølgerne mulighed for ikke at falde i de samme ”huller”.
Først opdagede vi, hvor svært det er at bede om hjælp. At bede om hjælp til noget, man måske – med større eller mindre besvær, kan klare selv, men bare trænger til en eller et par stykker til at give en hånd med, kan være svært. Men det er en vigtig del af foreningens liv. Der er ikke noget, der fremmer fællesskabet mere end at arbejde sammen. Og det er helt nødvendigt, at vi kender hinanden godt, så vi også kan give og få den bedste til at hjælpe, når det virkeligt brænder på.

Når man træffer aftale om hjælp – hvad og hvornår – er det absolut afgørende, at aftalen overholdes, eller at det meddeles i god tid, at man er blevet forhindret i at komme. Et arbejde, der udføres gratis, skal tages lige så alvorligt, som et man betaler penge for.
På samme måde skal man huske at melde til ved kaffemøder og melde fra, hvis man alligevel ikke kan komme.
Egentlig er disse ting indlysende, men der er grund til at nævne dem.
Vi gamle medlemmer har også haft et problem. Vi har ikke altid taget os nok af ”de nye”. Netop fordi vi formentlig virker som en sammenspist gruppe på alle, der er med første gang, må vi være særligt opmærksomme med oplysninger, så de ”nye” føler sig velkomne.